top of page

Julie Nyrup

Journaliststuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Nuværende praktikant for Sigrid Friis (R) i Europa-Parlamentet.

Praktiksøgende foråret 2025 - søger praktikplads i 12 måneder.

Jeg hedder Julie, jeg er 25 og lige nu bor jeg i Bruxelles. Det gør jeg, fordi jeg er i 6 måneders praktik hos Sigrid Friis (R) i Europa-Parlamentet. Nu er jeg på udkig efter en praktikplads i Danmark fra august 2025 og 12 måneder frem. Jeg er vokset op i en lille landsby mellem Viborg og Silkeborg, hvor jeg boede med mine to brødre og forældre. Senere er jeg flyttet til Aarhus for at studere på DMJX.

Min retfærdighedssans er en af del af mit fundament, ligesom nysgerrighed for dem, som er på samfundets bund, er en del af min kerne. Jeg bruger meget tid på at se dokumentarer, læse artikler og lytte til podcasts om samfundets skyggeside. Det er også grunden til, at jeg gerne vil være journalist. Det skal føles vigtigt helt nede i maven.

Journalistik har været min drøm, så længe jeg kan huske. I 6. klasse lavede jeg, med nogle veninder, et skolemagasin. På efterskolen havde jeg faget Journalistik. På HF var jeg en uge i praktik ved Kjellerup Tidende, som er en del af Midtjyllands Avis.

PraktikBillederEndelige-4.jpg

Siden mit første fritidsjob som 16-årig, har jeg været, hvad jeg selv kalder en "knoklepige" - nu nok mere en "knoklekvinde". Detail- og servicebranchen, som jeg primært har arbejdet i, kan være en hård branche. Det har givet mig selvtillid, selvsikkerhed, gåpåmod og ikke mindst en uanet mængde initiativ.​​

PraktikBillederEndelige-3.jpg

Lige nu er jeg hos Sigrid Friis en integreret del af et team på fem. Nogle dage sætter jeg mig ind i forslag til ny lovgivning og rådgiver Sigrid om, hvad hun skal stemme, inden hun skal til udvalgsmøde eller i Plenarsalen. Andre dage svarer jeg på mails og borgerhenvendelser. De fleste dage producerer jeg indhold til Sigrids kanaler; stories, opslag, videoer af events eller plenarsamlinger, samt udkast til debatindlæg og taler.

Det er helt særligt at være i Bruxelles lige nu. Det er et crash course i EU, europæisk politik, dynamikkerne og ikke mindst kommunikationen, der skal sørge for, at budskaberne når til medlemslandene. I en tid, hvor alle kigger mod Bruxelles efter svar, har jeg arbejdet tæt sammen med en politiker, der sidder med ved bordet, hvor svarene bliver formuleret. EU er kompleks - og derfor vanskelig at kommunikere. Den forståelse, jeg har tilegnet mig, vil jeg bringe i spil på jeres redaktion til at dække, hvordan EU påvirker og former danskernes hverdag - både lokalt og på den helt store klinge. En indsigt, jeg mener, mangler i branchen. Jeg forstår den tekniske proces, hvilket betyder, jeg kan gennemskue agendaerne og de love, som er under behandling 

i Europa-Parlamentet - og hive den gode historie frem. Det netværk, jeg har opbygget, er desuden en kvalitet, der rækker udover den konkrete politiske procesforståelse.​

Min nysgerrige, åbne og praktiske tilgang til mennesker
har også haft indflydelse på mine valg under uddannelsen. Jeg har prioriteret at beholde studiejobs, som ikke er direkte studierelevante. Min primære omgangskreds er ikke journalister. På skolen har jeg metodespecialiceret mig i undersøgende journalistik og mediespecialiseret mig i TV og skrift. Alt dette kan omsættes til et menneske- og samfundssyn, som er oprigtigt og nuanceret.

Jeg har lavet indhold til Sigrids sociale medier.

 

Tryk på billederne for at se indholdet.

Skærmbillede 2025-04-06 kl. 11.05.44.png
Skærmbillede 2025-04-06 kl. 11.08.32.png
Skærmbillede 2025-04-06 kl. 11.09.45.png

Produktioner fra DMJX

De uledsagede

Feature lavet på 3. semester​.

Lavet i samarbejde med Anna Snebang Poulsen og Camilla Bramming.

På vores lange specialisering i TV, lavede vi denne feature om en væsentlig problematik, som uledsagede flygtningebørn oplever, når de kommer til Danmark.​

Martin drypper Annas mis

SoMe-video lavet på 3. semester som del af semesterprojekt.

Filmet i samarbejde med Amalia Holm og Emilie Johansen.

Jeg har stået for at klippe hele videoen.

 

Som en del af vores semesterprojekt, skulle vi producere en SoMe-video med udgangspunkt i en feature, som var hoveddelen af projektet. Det blev til denne video om Martin og Anna.

Hver anden magtanvendelse på specialskoler bliver ikke indberettet

Undersøgende journalistik på 4. semester.

Lavet i samarbejde med Maria Volf Jensen.

 

Jeg har metodespecialiseret mig i undersøgende journalistik. I den forbindelse arbejde Maria og jeg sammen for at afdække mørketallet blandt ikke-indberettede magtanvendelser på landets specialskoler.

Uddannelse

August 2022 - 

Journalistik - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Mediespecialiseret i langt TV-forløb og kort skrift-forløb.

Metodespecialiseret i undersøgende journalistik.

6 måneders praktik i Europa-Parlamentet.

2018 - 2020

2-årig HF - Th. Langs HF Silkeborg

People-linje med psykologi, samfundsfag og religion.

Gennemsnit på 11,4.
 

Andet

Kørekort
Jeg har kørekort B og har haft det i over otte år.

Programmer
Jeg kan finde ud af Office-pakken, men er også hurtig til at lære nye programmer.

Klip/redigering

Jeg har redigeret i Final Cut Pro på skolen, og til tider bruger jeg DaVinci Resolve. I min praktik i EP bruger jeg primært CapCut og Canva.

Sprog
Jeg kan tale og skrive flydende dansk og engelsk.

Erhvervserfaring

April 2024 - nuværende

Tjener/barista - Øens Madhus

Ansat som tjener med opgaver som barista, bartender, opvasker, køkkenhjælp, m.m. Har mange bolde i luften og mine gæster er primært de ældre borgere i Generationernes Hus.

Her er en vigtig del af mit job at skabe gode relationer til stamgæsterne. Jeg elsker at komme ned og snakke med de gamle.

November 2022 - maj 2023

Bartender - Clemens Bar

Jobbet var i en kortere periode, da jeg er mere a- end b-menneske. Det var sjovt og lærerigt at arbejde i et miljø med vanvittigt højt tempo, kæmpe omsætning hver weekend og festlige gæster.

Januar 2022 - juni 2022

Tjener/barista/bartender - Café Picasso

Her arbejdede jeg mange timer, før jeg flyttede seng og spisebord med mig til Aarhus.  Jeg havde mange stamgæster, og hyggede mig med at være en del af historien på Silkeborgs ældste café.

Juni 2021 - december 2021

Butikschef - Lagkagehuset Kjellerup

Min daværende chef skulle på orlov, og jeg blev hurtigt ansat som butikschef. Her prøvede jeg kræfter med at have et enormt ansvar. Både for butikken, kæden og ikke mindst mine ansatte. Det var lærerigt, givende og er tid, som jeg ser tilbage på med stolthed og flotte resultater.

Oktober 2016 - august 2022

Salgsassistent - Lagkagehuset

Mit første rigtige job var i Lagkagehuset i Kjellerup. I løbet af mine seks år i virksomheden, har jeg også arbejdet i flere af butikkerne i Aarhus, samt i Silkeborg og Viborg. Jeg har været omstillingsparat og ikke været bange for at tage en vagt, selvom jeg aldrig havde været i butikken før.

bottom of page